Juridiske oversættelsesordbøger og kulturbundne tekstkonventioner

Af lektor, ph.d., Sandro Nielsen, Center for Leksikografi, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

© 2002

sn@asb.dk

 

Nøgleord: juridisk oversættelse, juridiske oversættelsesordbøger, oversættelsesstrategier, kildesprogsorientering, målsprogsorientering, tekstgenrer, juridisk genre, lovtekst, genrekonventioner, fagordbøger, ordbøger, fagleksikografi, leksikografi, dansk juridisk sprog, engelsk juridisk sprog.

 

1. Indledning

Et af de områder, der fortjener opmærksomhed i bilingvale fagordbøger, er problemerne ved oversættelse af kulturbundne fænomener. Hvis en bilingval fagordbog skal fungere optimalt som oversættelsesordbog, er det nødvendigt, at den indeholder oplysninger, som kan hjælpe brugeren  med at slå bro over den kulturelle kløft, der er mellem de to involverede sprog. Kløften mellem de to kulturer kan være mere eller mindre vanskelig at krydse, alt afhængigt af kulturafstanden. Hvad der er særligt væsentligt i denne sammenhæng er, at - om ikke alle så i hvert fald de fleste - bilingvale fagordbøger kommer i tæt berøring med dette problem, idet de indeholder lemmata, som er så kulturspecifikke, at der ikke findes ækvivalenter på målsproget. I andre tilfælde er det nødvendigt at oversætte kulturspecifikke lemmata med målsproglige leksikalske enheder, der er “forskellige”, men som “fungerer” på samme måde på målsproget.

 

Udover rent sproglige elementer, kan kulturbundne tekstkonventioner også omfatte ikke-sproglige elementer, som fx brugen af tegn, symboler og andre typografiske midler. Det er ikke kun forfatterne til bilingvale almensproglige ordbøger, der skal behandle problemet med at oversætte disse kulturbundne fænomener. Også forfatterne til bilingvale fagordbøger må tage dette aspekt med i deres overvejelser, da et betydeligt antal bilingvale fagordbøger behandler fagområder, der tilhører kulturer, imellem hvilke der ofte er en meget bred kløft. Dette indebærer, at forfatterne nødvendigvis må gøre sig overvejelser om, hvordan oversættelse af disse sproglige og ikke-sproglige tekstkonventioner skal behandles, da de ofte forekommer i de tekster, som skal oversættes ved hjælp af fagordbøgerne. En bruger af en fagordbog, uanset om det er en flerfags- eller enkeltfagsordbog, må med rette kunne forvente, at ordbogen kan hjælpe med oversættelsen af disse kulturspecifikke fænomener. I det følgende behandles oversættelse af udvalgte tekstkonventioner inden for den juridisk genre, og der vil blive fokuseret på bilingvale juridiske ordbøger med engelsk som målsprog, deres oplysninger, og de deraf følgende oversættelsesresul­tater.

 

2. Juridisk oversættelse

Når en oversætter skal lave en juridisk oversættelse til et fremmedsprog, vil han ofte ty til en eller flere bilingvale ordbøger. I videst mulige omfang vil han konsultere juridiske ordbøger, der dækker det relevante sprogpar. Det er imidlertid ikke altid muligt at finde en relevant bilingval juridisk ordbog, fx fordi der ikke findes nogen mellem sprogparret, og i disse tilfælde må oversætteren nøjes med fagordbøger, der behandler det juridiske område blandt flere forskellige fagområder (flerfagsordbøger). Herudover støder oversætteren ofte på det problem, at de eksisterende juridiske ordbøger ikke er særligt omfattende, og at han derfor ikke kan finde den nødvendige hjælp her. Dette betyder bl.a., at en oversætter, der har fået til opgave at oversætte en dansk juridisk tekst til engelsk også vil blive nødt til at anvende bilingvale ordbøger, der ikke er juridiske ordbøger (eller fagordbøger!) i ordets egentlige forstand.  

 

Den danske oversætter af en juridisk tekst har flere dansk-engelske ordbøger til sin rådighed, og  alle disse ordbøger prætenderer at være velegnede til oversættelse, dvs. de ser sig selv som oversættelsesordbøger (jf. Bergenholtz/Tarp 1994, 19 ff., og Nielsen 1994, 45-53). Det er derfor relevant at undersøge, hvordan disse ordbøger hjælper brugeren/oversætteren, når denne laver en juridisk oversættelse fra dansk til engelsk. Da juridisk oversættelse omfatter et stort genreområde, vil der i det følgende blive fokuseret på en undergenre inden for den juridiske tekstgenre, nemlig lovteksten. En lov tilhører en genre, som er underkastet strenge tekstkonventioner, både i det danske og det engelske juridiske system. Derfor er det relevant at undersøge, hvorvidt og i hvilket omfang eksisterende dansk-engelske ordbøger hjælper brugeren med at oversætte nogle af de formaliserede tekstkonventioner, som findes i danske love.

 

3. Danske tekstkonventioner

Som udgangstekst betragtet, er en dansk lov en tekst, der indeholder bestemte tekstkonventioner, som altid findes i denne undergenre. Dette betyder, at hver gang en oversætter skal oversætte en tekst fra denne undergenre, vil han altid støde på disse formaliserede konventioner, hvorfor det er fundet hensigtsmæssigt at undersøge netop denne tekstgenre. Af praktiske årsager, er valgt et kort uddrag af en dansk lov med særlig henblik på behandlingen af to formaliserede tekstkonventioner. På det makrostrukturelle tekstplan inddeles den danske lov i typografiske afsnit, der kaldes paragraffer. Hver paragraf indledes med symbolet §, efterfulgt af et nummer skrevet med arabertal. En paragraf kan yderligere inddeles i underafsnit kaldet stykker, og hvert stykke indledes med forkortelsen Stk., efterfulgt af et nummer skrevet med arabertal. Begge tekstkonven­tioner fungerer, og kan betegnes, som overskrifter i teksten, hvor symbolet § repræsenterer en hovedoverskrift, og forkortelsen Stk. repræsenterer en underoverskrift. Dette kan illustreres ved hjælp af følgende uddrag fra den danske aktieselskabslov:

 

§ 44. Beslutning om nedsættelse af aktiekapitalen bortset fra kapitalnedsættelse ved amortisation efter § 47 træffes af generalforsamlingen med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.

Stk. 2. Indkaldelse til generalforsamlingen skal angive, hvilke af de i § 44a, stk. 1, nævnte formål den foreslåede nedsættelse skal tjene, og fremgangsmåden ved gennem­førelsen af nedsættelsen.

 

Som det fremgår af dette tekstuddrag, er anvendelsen af disse to tekstkonventioner en uundværlig del af en dansk lovteksts layout. I forbindelse med oversættelse bør følgende punkter fremhæves. For det første, er den ene tekstkonvention et sprogligt element, der realiseres ved hjælp af en forkortelse, mens den anden er et ikke-sprogligt element, der realiseres ved hjælp af et typografisk symbol (jf. Nord 1992, 108 ff.). For det andet, fordrer tekstkonventionen brugen af integrerede lineære suprasegmenter, in casu fed skrift og kursiv skrift (jf. Nielsen 1994, 259 ff., og Wiegand 1989, 375). For det tredje, forekommer begge disse tekstkonventioner i henvisninger inde i den løbende tekst samt fungerer som overskriftsindikatorer. Med dette som udgangspunkt, undersøges i det følgende, hvilke oversættelsesstrategier, de udvalgte ordbøger har valgt.

 

4. Oversættelsesstrategier og tekstkonventioner

Oversætteren, som skal oversætte de tekstkonventioner, der er valgt i ovenstående uddrag står over for et komplekst problem, der involverer sproglige og ikke-sproglige elementer samt tekstuelle suprasegmenter. For at kunne lave en god juridisk oversættelse, har oversætteren behov for en god bilingval (juridisk) ordbog. Ikke kun for at finde de rigtige ækvivalenter til lemmata, men også for at kunne finde oversættelserne til kollokationer, fraser og tekstkonventioner. De fire udvalgte ordbøger omfatter én juridisk ordbog (JUR) og tre fagordbøger (BAI, DEE og DEØ).

 

Den første tekstkonvention, der skal oversættes, er det ikke-sproglige element §. Her får brugeren slet ingen hjælp af ordbøgerne, idet dette symbol ikke er selvstændigt lemmatiseret med direkte adgang i de fire ordbøger. Kun i JUR anføres tegnet som et underordnet lemma uden direkte adgang (se Art. 1). Det kan derfor kort konkluderes, at med hensyn til ikke-sproglige elementer (der samtidig er formaliserede tekstkonventioner) har ordbøgerne ikke nogen oversættelsesstrate­gi, og dermed lades brugeren i stikken. En dansk bruger har dog den fordel, at han ved at gøre brug af sin almene baggrundsviden (formodentlig) vil være i stand til at slå tegnets sproglige ækvivalent op, forudsat den er lemmatiseret. Da dette typografiske symbol findes i en del danske tekster ud over lovtekster, vil de fleste danske brugere sandsynligvis komme til den konklusion, at det lemma, der skal slås op, er paragraf. Og her er der mere hjælp at hente, da alle fire ordbøger har lemmatiseret dette ord, og de relevante oplysninger i artiklerne er som følger:

 

Art. 1: paragraf (§) subst. [i lov] section (s/s.); [i lovforslag] clause (cl/cl.); [i bekendtgørelse eller anordning] regulation (reg/reg.), article (art/art.); [i kontrakt mv.] clause (cl/cl.), article (art/art.). (JUR)

 

Art. 2: paragraf paragraph; section; clause; article; i lov section; i traktat article; clause; i testamente clause; i vedtægter article; bestemmelserne i ~ 28, 2. stk the provisions laid down in subsection (2) of section twenty-eight; stykke i en ~ subsection ● subparagraph (iv) of paragraph (c) of subsection (4) of section fourty-eight of the bills of Exchange Act. (BAI)

 

Art. 3: paragraf (sb) i lov section; i lovforslag clause; i bekendtgørelse article; regulation; i traktat article; i kontrakt clause; i vedtægter article; lovens paragraf 1 stk. 2 Section 1(2) of the Act; S. 1(2) of the Act. (DEØ)

 

Art. 4: paragraf sub

1.      (i lov) section

2.      (i lovforslag, kontrakt, mv) clause

3.      (i bekendtgørelse, vedtægter mv) article

▲ ~ 12, stk. 2 section 12, subsection 2; ~ 12, stk. 2 section 12(2) (DEE)

 

På baggrund af resultaterne af opslagene i ordbøgerne og de deri fundne oplysninger, kan oversætteren komme til to foreløbige konklusioner. Han kan enten vælge at beholde det ikke-sproglige element i sin målsprogstekst, og derved afstå fra at oversætte det. Den anden mulighed er, at han kan vælge at oversætte det ikke-sproglige element til et sprogligt element, nemlig section, med den yderligere mulighed at forkorte det til s eller S. (jf. Art. 1 og 3). Oversætteren har således tre mulige løsninger på sit problem, men ingen af de konsulterede ordbøger fortæller hvilken han bør/skal vælge. Oversætteren kan anvende et frekvensprincip, og derved beslutte sig for, at den korrekte oversættelse er section, da denne ækvivalent anføres i alle fire artikler, samtidig med, at de har den rette faglige markering (“i lov”). Denne løsning støttes endvidere af eksemplerne i Art. 2 og 4, angivet efter henholdsvis ● og ▲. Endelig indeholder ingen af artiklerne oplysninger om, hvordan suprasegmentet (fed) i den danske tekst skal behandles, og det forleder oversætteren til at konkludere, at det enten kan beholdes eller udelades. Endnu en gang må det konstateres, at artiklerne ikke indeholder retningslinier for oversættelse heraf.

 

Uanset hvilken af disse løsningsmuligheder oversætteren vælger, vil resultatet blive en kildesprogsorienteret oversættelse. Årsagen hertil er, at ingen af de foreslåede løsninger anvendes i engelske lovtekster, se neden for afsnit 5. En kildesprogsorienteret oversættelse er en, der fokuserer på det semantiske indhold af udgangstekstens lingvistiske materiale, og den kaldes derfor også af nogle teoretikere for semantisk oversættelse. Virkningen af denne oversættelsesstrategi er, at modtageren af den oversatte tekst øjeblikkeligt vil konstatere, at det lingvistiske materiale i målsprogsteksten er forskelligt fra, hvad han ville forvente at finde i en original tekst inden for samme tekstgenre i målsprogskulturen. Ved at anvende en kildesprogsorienteret oversættelses­strategi, fremhæves forskellene mellem fagområdet i de to kulturer, og i forbindelse med juridisk oversættelse, fremhæves forskellene mellem to retssystemer. En væsentlig ulempe ved denne strategi er, at modtageren af målsprogsteksten ofte vil have svært ved at afkode teksten, da den indeholder mange udsagn, som virker fremmedartede samt brugen af tekstkonventioner, der ikke findes i målsprogskulturen - og heller ikke inden for fagområdets undergenrer. I bedste fald vil målsprogsteksten indeholde danske formaliserede konventioner i stedet for engelske konventioner (jf. Hjort-Pedersen 1992, 97-99).

 

Når oversætteren tager fat på problemet med at oversætte den anden udvalgte tekstkonvention i den danske tekst, nemlig forkortelsen Stk., vil han finde denne forkortelse lemmatiseret med direkte adgang i alle fire ordbøger. Artiklerne er imidlertid alle henvisningsartikler, der i tre ordbøger kun indeholder henvisninger til den uforkortede form af dette lemmategn, nemlig stykke, mens der i DEE henvises til lemmaet styk, men ikke stykke. De relevante dele af artiklerne i de fire ordbøger indeholder følgende oplysninger:

 

Art. 5: stykke (stk.) subst. [i lov] subsection; [i bekendtgørelse (order)] paragraph; [i konvention, traktat samt EU-lovgivning] paragraph; [i kontrakt mv.] subclause/sub-clause, subarticle/sub-article.(JUR)

 

Art. 6: stykke [.....] del af lovparagraf subsection [.....] · subsection (1) of section 5 of the Act. (BAI)

 

Art. 7: stykke (sb) [.....]

3. del af paragraf: (i lov) subsection; (i kontrakt) paragraph; (i vedtægter) sub-article; paragraf 1 ~ 2 (i lov) section 1(2); S. 1(2); (i kontrakt) Clause 1(2); (i vedtægter) Article 1(2); se også paragraf; [.....] (DEØ)

 

Art. 8: stykke sub [.....]

5.      (i lov) subsection […..]

▲ paragraf 3 ~ 4 (i lov) subsection 3(4); paragraf 3 ~ 4 (i lov) S. 3(4); […..] (DEE)

 

Oplysningerne, indeholdt i artiklerne, angiver én mulig løsning til oversættelse af konventionen Stk. 2, og denne er subsection 2. De relevante oplysninger findes ved de pågældende faglige markeringer: del af lovparagraf (Art 6), og i lov (Art. 5, 7 og 8). En oversættelse baseret på oplysningerne i de dansk-engelske ordbøger resulterer også i dette tilfælde i en kildesprogsorien­teret oversættelse, da den anførte løsning ikke svarer til den måde, hvorpå stykker angives i engelske lovtekster, jf. neden for afsnit 5. Som tilfældet var ovenfor, indeholder ordbøgerne og artiklerne ingen oplysninger om, hvorledes suprasegmentet (kursiv) skal behandles ved oversættelse. Spørgsmålet er, om oversætteren skal beholde suprasegmentet, eller om han skal ignorere det? På denne baggrund kan det konkluderes, at i forbindelse med tekstkonventioner i danske love, har de eksisterende bilingvale oversættelsesordbøger valgt en kildesprogsorienteret oversættelsesstra­tegi, i hvert fald med hensyn til sproglige elementer. Det kan også konkluderes, at ordbøgerne ikke har valgt nogen oversættelsesstrategi for så vidt angår ikke-sproglige elementer. Og endelig kan det konkluderes, at ordbøgerne ikke har valgt nogen oversættelsesstrategi for så vidt angår suprasegmenter. Såfremt en oversætter skal oversætte det danske tekstuddrag på baggrund af oplysningerne i de bilingvale oversættelsesordbøger, vil oversættelsen blive noget i retningen af følgende:

 

Section 44. Except for reduction of the share capital by redemption pursuant to section 47, a resolution to reduce the share capital shall be passed by the company in general meeting by the majority of votes required for alteration of the articles of association.

Subsection 2. The notice convening the general meeting shall state which of the purposes set out in section 44a, subsection 1 are achieved by the capital reduction proposed, and the procedure to be followed for effecting the reduction.

 

Ovenstående er en kildesprogsorienteret oversættelse, og den er en korrekt oversættelse i den forstand, at alle juridiske termer er oversat semantisk korrekt. Dette er også tilfældet med de to tekstkonventioner, selv om de ikke-sproglige elementer er blevet erstattet af sproglige elementer. Samtidig er de integrerede lineære suprasegmenter bevaret, eller måske snarere kopieret.

 

5. Engelske tekstkonventioner

Hvis man ser på layoutet af en engelsk lovtekst, vil det hurtigt blive klart, at de engelske tekstkonventioner er forskellige fra de danske. For at understrege kildesprogsorienteringen af de oversættelsesstrategier, der er anvendt i de dansk-engelske ordbøger, er det hensigtsmæssigt at se nærmere på de tekstkonventioner, der opfylder de samme funktioner i engelske lovtekster, som de valgte tekstkonventioner i danske lovtekster. Følgende uddrag er fra Landlord and Tenant Act 1988 og illustrerer de engelske tekstkonventioner inden for denne tekstgenre:

 

2.-(1) If, in a case where section 1 of this Act applies, any person receives a written application by the tenant for consent to a proposed transaction and that person -

(a) is a person who may consent to the transaction or (though not such a person) is the landlord, and

(b) believes that another person, other than a person who he believes has received the application or a copy of it, is a person who may consent to the transaction,

he owes a duty to the tenant (whether or not he owes him any duty under section 1 of this Act) to take such steps as are reasonable to secure the receipt within a reasonable time by the other person of a copy of the application.

(2) The reference in section 1(3) of this Act to the service of an applica­tion on a person who may consent to a proposed transaction includes a reference to the receipt by him of an application or a copy of an application (whether it is for his consent or that of another).

 

En engelsk lov er på et tekstuelt makroniveau inddelt i typografiske afsnit på samme måde som en dansk lov. En engelsk lov er inddelt i afsnit, kaldet sections, og disse indledes af den fomaliserede konvention bestående af et arabertal efterfulgt af et punktum. Som tilfældet er med den danske lov, anvendes et integreret lineært suprasegment, nemlig fed skrift. En section kan endvidere inddeles i underafsnit, kaldet subsections, hvis formaliserede konvention består af et arabertal inde i en parentes. I modsætning til den danske lov, anvendes ikke et integreret lineært suprasegment, men derimod et additivt lineært suprasegment, nemlig runde parenteser (jf. Nielsen 1994, 278, og Wiegand 1989, 375). Herudover anvendes kun sproglige elementer som tekstkonventioner, i modsætning til den danske lov, hvor både sproglige og ikke-sproglige elementer anvendes. Et vigtigt aspekt ved denne sammenligning er, at både danske og engelske love inddeles i afsnit med samme funktioner, og at begge anvender formaliserede tekstkonventio­ner som overskrifter. Dette er derfor et tilfælde, hvor der er specifikke genrekonventioner i den kildesproglige tekstgenre, der modsvares af specifikke konventioner med identiske funktioner i den målsproglige tekstgenre.

 

I den engelske tekst, er der en yderligere formaliseret tekstkonvention, der bør fremhæves, og som eksplicit viser forskellen mellem danske og engelske konventioner inden for denne tekstgenre. Denne tekstkonvention består af et sprogligt element og optræder i forbindelse med henvisninger fra en paragraf (section) til en anden paragraf i den samme lov. Den realiseres ved frasen of this Act og er placeret lige efter en henvisning, der indeholder et paragraf- eller stykkenummer, således som det fremgår af de følgende to fraser fra den engelske tekst:

 

section 1 of this Act

section 1(3) of this Act

 

Disse eksempler på genrekonventioner i danske og engelske love viser, at koncipisten skal udforme sin tekst således, at den er i overensstemmelse med ét af to sæt formaliserede konventioner, afhængigt af, om teksten er en del af den danske eller den engelske kultur. Dette fremhæver endvidere det aspekt, at Danmark og England (og Wales) har to grundlæggende forskellige retssystemer.

 

6. Mere om oversættelsesstrategier

Selv om forfatterne til de fire udvalgte ordbøger alle har anvendt en kildesprogsorienteret oversættelsesstrategi med hensyn til de undersøgte genrekonventioner, indeholder ordbøgerne oplysninger, som viser, at forfatterne kender og bruger målsproglige tekstkonventioner. Man behøver ikke lede længe for at finde et eksempel på dette. Frasen

 

de i § 44a, stk. 1, nævnte formål

 

i paragraf 44, stykke 2, i den danske tekst er indirekte med til at vise, at forfatterne til ordbøgerne kender nogle af de målsproglige tekstkonventioner. I den foreslåede oversættelse af § 44, er denne frase blevet oversat således, at den formaliserede konvention, inklusive syntaks, er den samme i hele den målsproglige tekst. Art. 2, 3, 4 og 8 indeholder imidlertid oplysninger, som kan hjælpe oversætteren, og de relevante oplysninger i Art. 2, 3 og 4 er:

 

bestemmelserne i ~ 28, 2. stk the provisions laid down in subsection (2) of section twenty-eight

 

lovens paragraf 1 stk. 2 Section 1(2) of the Act; S. 1(2) of the Act

 

~ 12, stk. 2 section 12(2)

 

I alle tre eksempler ser man målsproglige tekstkonventioner på målsprogssiden: Anvendelsen af arabertal inde i parentes. Hvis man sammenligner dette med den stærke kildesprogsorientering i resten af disse artikler, er dette pludselige skift til en målsprogsorienteret oversættelsesstrategi en underlig sammenblanding af oplysninger, der vildleder, snarere end vejleder, oversætteren. På baggrund af oplysningerne i Art. 2, 3 og 4, vil den engelske oversættelse af den danske frase være:

 

the purposes set out in section 44a(1)

 

eller:

 

the purposes set out in subsection (1) of section forty-four a

 

Om man vælger den første eller den anden oversættelse er semantisk underordnet. Problemet er her, at oversættelsen af denne frase i disse eksempler ikke er korrekt, hvis oversættelsen af § 44 og resten af loven i øvrigt er baseret på oplysningerne i de undersøgte artikler. Det er kun korrekt at anvende arabertal inde i parentes såfremt denne målsprogskonvention er anvendt ved oversættelsen af overskriften Stk. 2, og hvis stk. 1 er eksplicit angivet i oversættelsen, således som man gør det i engelske love, hvis en paragraf er inddelt i mere end ét stykke. Men dette er ikke tilfældet, hvis man har anvendt oplysningerne i artiklerne som grundlaget for oversættelsen. Det er klart fejlagtigt at anvende henvisningen section 44a(1) i oversættelsen, hvis man i øvrigt ikke har anvendt målsprogskonventionen arabertal inde i parentes i resten af oversættelsen, for man vil ikke kunne finde et tekstafsnit med (under-)overskriften (1).

 

Denne sammenblanding af oversættelsesstrategier er mere uheldig end det umiddelbart fremgår. Årsagen til dette er, at selv om forfatterne til ordbøgerne har anvendt en målsprogsorienteret oversættelsesstrategi i dette sidste tilfælde, har de ikke gjort det fuldt ud. Som det blev anført i forbindelse med formaliserede konventioner i engelske love, “tilføjes” traditionelt en bestemt frase efter en henvisning, og dette er frasen of this Act. Men denne konvention er ikke anført i artiklerne. Dette er uheldigt, fordi artiklerne foregiver at anvende en målsprogskonvention, og forleder derved oversætteren til at tro, at han vil have lavet en målsprogsorienteret oversættelse, som overholder målsprogskulturens tekstkonventioner, såfremt han anvender de i artiklerne angivne fraser. Men som det klart fremgår, så fortæller ordbøgerne kun noget af sandheden om målsprogskonventio­nen, og resultatet er en oversættelse, der hverken opfylder den danske eller den engelske kulturs krav til tekstkonventioner. For en ordens skyld skal nævnes, at frasen of the Act, som er anført i Art. 3, anvendes ved en lovtekstekstern henvisning til en bestemt lovtekst, og at oversættelsen subsection 3(4), som er anført i Art. 8, ikke er korrekt (jf. uddraget fra den engelske lov).

 

På baggrund af ovenstående, kan det konkluderes, at forfatterne til ordbøgerne ikke bare har anvendt en kildesprogsorienteret oversættelsesstrategi, men også (måske ubevidst) en målsprogsorienteret oversættelsesstrategi. I modsætning til den kildesprogsorienterede oversættelsesstrategi, låner den målsprogsorienterede lingvistisk materiale fra relevante originaltekster på målsproget. Disse målsprogstekster skal være fra den samme juridiske undergenre som kildesprogsteksten, og det lingvistiske materiale, der lånes skal have de samme funktioner, som dem der anvendes i kildesprogsteksten. Af denne årsag kalder nogle teoretikere også denne oversættelsesstrategi for funktionel oversættelse. En fordel ved denne oversættelses­strategi er, at oversætteren vil frembringe en oversættelse, der vil indeholde formuleringer, herunder formaliserede tekstkonventioner, der kendes (eller genkendes) af læseren. Det er dog vigtigt, at oversætteren ikke vælger forkert, når han anvender målsprogskonventioner (jf. Hjort-Pedersen 1992, 91-97).

 

Hvorvidt den ene eller den anden oversættelsesstrategi er den bedste kan diskuteres. Nogle oversættelsesteoretikere er af den opfattelse, at den optimale strategi for juridiske oversættelser er en kildesprogsorienteret strategi, da den fremhæver forskellene mellem de involverede retssystemer. Disse teoretikere mener, at juridisk oversættelse egentlig hører hjemme i disciplinen komparativ ret, der grundlæggende svarer på spørgsmålet: Hvilken term i retssystem X er ækvivalenten til en given term i retssystem Y? (jf. for eksempel de Groot 1988, 409, og Schroth 1986, 53). Som tidligere nævnt, fører anvendelsen af den kildesproglige oversættelsesstrategi ofte til målsprog­stekster, der kan være vanskelige at afkode, især på grund af manglende, umiddelbart genkendelige lingvistiske elementer.

 

Af bl.a. denne årsag, viser den seneste udvikling inden for den juridiske oversættelsesteori, at den optimale oversættelse fremkommer ved at kombinere den kildesprogsorienterede og den målsprogsorienterede strategi (jf. Hjort-Pedersen 1992, 125-132). Dette skyldes, at brugen af lingvistiske elementer fra målsproget i de relevante tilfælde fremmer forståelsen af en tekst, der i øvrigt indeholder mange oplysninger, som er fremmede for modtageren, samtidig med, at teksten anvender forklarende og delvise ækvivalenter (som skyldes forskellene mellem retssystemerne). At det er muligt problemløst at kombinere de to oversættelsesstrategier, dvs. beholde præcisionen og den semantiske korrekthed, samtidig med, at man anvender koder, der kendes af målsprogs­modtageren, kan illustreres med følgende reviderede oversættelse af den danske tekst:

 

44.-(1) Except for reduction of the share capital by redemption pursuant to section 47 of this Act, a resolution to reduce the share capital shall be passed by the company in general meeting by the majority of votes required for alteration of the articles of association.

(2) The notice convening the general meeting shall state which of the purposes set out in section 44a(1) of this Act are achieved by the capital reduction proposed, and the procedure to be followed for effecting the reduction.

 

Denne oversættelse viser, at det er muligt at kombinere de to oversættelsesstrategier i forbindelse med juridisk oversættelse, uden at man får et ubrugeligt eller dårligt resultat. De engelske konventioner for angivelse af paragraffer og stykker i lovtekster er blevet anvendt, og samtidig  benyttes frasen of this Act. Dette betyder endvidere, at henvisningen er en korrekt målsprogshen­visning, med korrekt anvendelse af parentes omkring arabertallet. Oversættelsen indikerer yderligere, at forfatterne til de bilingvale fagordbøger skal være mere konsekvente ved deres valg af oversættelsesstrategier. En måde at sikre denne konsekvens på er, at forfatterne lægger sig fast på at oversætte fx alle tekstkonventioner i lovtekster i henhold til den kildesprogsorienterede eller den målsprogsorienterede oversættelsesstrategi. Hvis forfatterne anvender én strategi i nogle tilfælde og en anden i andre, bliver resultatet oversættelser, der bryder med formaliserede konventioner på begge sprog. Og det er vel ikke sådanne resultater, man forventer, når man bruger oversættelsesordbøger.

 

 7. Konsekvenser for det leksikografiske arbejde

Forsøget på at indbygge konsekvente oversættelsesstrategier har konsekvenser for bilingvale fagordbøger, herunder juridiske oversættelsesordbøger. En måde, hvorpå man kan opnå den ønskede konsekvens er ved at foretage genreanalyser i forbindelse med ordbogens udarbejdelse. Foretager leksikograferne fx en analyse af undergenren lovtekster, vil det være muligt at identificere de anvendte tekstkonventioner, og denne analyse vil vise, hvilke konventioner den juridiske ordbog skal behandle. Såfremt man laver en komparativ genreanalyse, vil leksikograferne også kunne fastslå, hvorvidt – og i givet fald i hvilket omfang – love på kildesproget og målsproget har tekstkonventioner til fælles, fx som illustreret ovenfor med danske og engelske lovtekster. Det er efter endt analyse op til leksikograferne at bestemme, om de vil anvende en kildesprogs- eller målsprogsorienteret oversættelsesstrategi, og i så fald anvende den konsekvent. Dette betyder dog ikke, at en bestemt oversættelsesstrategi skal anvendes på alle tekstkonventioner uanset genre eller undergenre. Det er både muligt og sandsynligt, at leksikograferne via deres analyser vil komme frem til, at den målsprogsorienterede strategi er den mest hensigtsmæssige i forbindelse med én juridisk undergenre, mens den kildesprogsorienterede strategi er bedre egnet i forbindelse med en anden juridisk undergenre.

 

Gennemgangen af oversættelsesstrategier har også afsløret visse ”huller” i de bilingvale fagordbøger. På baggrund af de ovenstående resultater, kan man konkludere, at leksikograferne skal tage (mere) højde for ikke-sproglige elementer og suprasegmenter, da de er relevante for oversættelse af tekstkonventioner i love. I de dansk-engelske ordbøger glimrer ikke-sproglige elementer, eller lemmata, ved deres fravær. Dette er uheldigt, da fx det ikke-sproglige element § er en uundværlig del af danske lovtekster, og det er et tegn, som altid vil være at finde i tekster fra denne undergenre, som skal oversættes. Det kan derfor ikke undre, hvis brugeren føler sig svigtet af ordbogen (eller er det af leksikograferne?), når han ikke kan finde tegnet i sine oversættelsesordbøger. En analyse af relevante genrekonventioner bør kunne føre til, at både sproglige og ikke-sproglige elementer samt deres oversættelser vil være at finde i de bilingvale juridiske ordbøger.

 

En af grundene til den manglende behandling af ikke-sproglige elementer er lemmatiseringsproblemet. De fleste bilingvale ordbøgers ordlister er alfabetiske, og det er på ingen måde indlysende, hvor de ikke-sproglige lemmata skal placeres. Leksikograferne har dog valget mellem flere løsningsmuligheder. De kan fx inkorporere et indeks over ikke-sproglige lemmata i ordbogen, og i dette indeks henvise til et eller flere steder i den alfabetiske lemmaliste. Leksikograferne kan også vælge at have mere end én lemmaliste: En principal lemmaliste, der indeholder alle de sproglige lemmata, og en subsidiær lemmaliste, som indeholder ikke-sproglige lemmata, ordnet efter et bestemt princip. Herudover kan leksikograferne vælge at behandle ikke-sproglige lemmata i synopsisartikler, også betegnet rammeartikler, eller behandle dem i særskilte kapitler i omteksten. Fordelen ved at anvende synopsisartikler er, at det er muligt at behandle flere ikke-sproglige lemmata i én og samme artikel, og at det indbyrdes forhold mellem sproglige og ikke-sproglige elementer kan vises samlet ét sted i ordbogen. De samme argumenter gælder for behandlingen af ikke-sproglige elementer i særskilte kapitler i omteksten.

 

Suprasegmenterne blev heller ikke behandlet i de undersøgte ordbøger. En af de væsentligste grunde til dette er, at der ikke er tradition for at behandle suprasegmenter som en del af objektsproget i oversættelsesordbøger. Dette skyldes måske, at suprasegmenter i kildeteksten automatisk overtages, eller kopieres, i målsprogsteksten uden hensyn til forskelle i sprogbrug. Leksikograferne bør ikke desto mindre overveje at give oplysninger om oversættelse eller ikke-oversættelse af suprasegmenter. Gennemføres en genreanalyse, vil leksikograferne have de relevante data, og det eneste leksikograferne skal gøre er at bestemme hvilken oversættelsesstrategi, der vil være den mest hensigtsmæssige – herunder spørgsmålet om en konsekvent anvendelse af oversættelsesstrategier i ordbogen. Den optimale oversættelsesordbog indeholder oplysninger om oversættelsen af suprasegmenter, da oversætteren har behov for at vide, hvordan han skal behandle de suprasegmenter, der findes i den tekst, som han skal oversætte. Endvidere er den af leksikograferne anvendte oversættelsesstrategi medbestemmende for, hvordan de oversættes.

 

En af årsagerne til, at suprasegmenterne ikke, eller stort set ikke, behandles i bilingvale oversættelsesordbøger er, at leksikograferne gør udstrakt brug af suprasegmenter til at adskille forskellige angivelsestyper i artiklerne. Dette kan fx ses i BAI, som i brugervejledningen fortæller brugeren, at latinske udtryk normalt skives med kursiv på engelsk, men at det ikke var muligt at vise dette i artiklerne på grund af risikoen for, at denne type angivelse ville kunne forveksles med andre angivelsestyper skrevet med kursiv. Endvidere fremgår det af Art. 2, at  fed skrift anvendes til både lemmaet og kildesproglige fraser, og at kursiv anvendes til eksplikationssproget (se Nielsen 1994, 47). I Art. 3 anvendes kursiv til både eksplikationssproget og de kildesproglige fraser, mens fed skrift anvendes til ækvivalenterne i Art. 4. Udover de integrerede lineære suprasegmenter, anvendes i Art. 3 additive lineære suprasegmenter til at adskille ordklasseangivelsen fra andre angivelsestyper. I Art. 1 og 5 finder man en inkonsekvent anvendelse af suprasegmenter, idet både kursiv skrift og kantede parenteser anvendes til forklaringernes eksplikationssprog. Dette viser, at det sandsynligvis vil være svært at give den optimale behandling af oversættelsen af suprasegmenter i de enkelte ordbogsartikler.

 

En mulig løsning på dette problem er at placere oplysningerne i fx synopsisartikler eller i særskilte kapitler i omteksten. Her gælder de samme argumenter som fremført oven for i forbindelse med behandlingen af ikke-sproglige elementer. Hvis den leksikografiske behandling af en leksikalsk enhed flyttes ud af artiklerne, er det nødvendigt med et fuldt udviklet henvisningssystem for at brugeren kan få det fulde udbytte af ordbogens oplysninger (se generelt Nielsen 1999). I forbindelse med suprasegmentet fed skrift og tegnet §, ville dette have betydet, at Art. 1-4 ville have indeholdt en henvisning, der fører brugeren til en synopsisartikel hvor oversættelsen af disse to elementer behandles. Hvis alle tekstkonventioner vises i denne artikel, vil brugeren kunne se, hvordan suprasegmenter anvendes andre steder i en lovtekst. Brugeren vil fx kunne se, at integrerede lineære suprasegmenter anvendes til at indlede både paragraffer og stykker i danske love. Hvis synopsisartiklen er komparativ, vil den også vise, hvordan både integrerede og additive lineære suprasegmenter anvendes i lovtekster på kildesproget og målsproget. Herudover kan synopsisartiklen eksplicit oplyse om, hvordan disse tekstkonventioner kan behandles i en oversættelse. Det mest hensigtsmæssige vil sandsynligvis være, at synopsisartiklerne behandler sproglige og ikke-sproglige elementer samt suprasegmenter. De samme argumenter gælder for behandlingen af disse aspekter i særskilte kapitler i omteksten.

 

8. Afslutning

I forbindelse med oversættelse, er det vigtigt, at de konsulterede bilingvale ordbøger indeholder oplysninger, som kan hjælpe brugeren med at oversætte genrekonventioner, sproglige så vel som ikke-sproglige. Endvidere er det nødvendigt, at leksikograferne anvender de valgte oversættelsesstrategier konsekvent, for ellers kan brugeren ikke lave den optimale oversættelse. Dette gøres ikke ved vilkårligt at anvende kildesprogs- og målsprogsorienterede oversættelsesstrategier, da dette, som vist ovenfor, vil resultere i, at brugeren anvender en uhensigtsmæssig blanding af strategier. Det er vigtigt for leksikograferne at forstå, at de skal være mere omhyggelige i deres præsentation af ækvivalenter og oversættelser adresseret til lemmata, kollokationer og fraser på målsproget. Set fra en oversætters synspunkt, er en vellykket oversættelse ikke en, der forbryder sig mod både kilde- og målsprogets tekstkonventioner, hvilket ofte vil være tilfældet, hvis de eksisterende ordbøger benyttes. Derfor er det nødvendigt for leksikograferne at foretage (komparative) genreanalyser og at anvende den mest hensigtsmæssige oversættelsesstrategi, så brugeren bliver hjulpet bedst muligt.

 

9. Bibliografi:

BAI = Bailey, Ib Emil (1979): Dansk-engelsk handels- og fagordbog for erhvervslivet, administrationen og forvaltningen. København: Schønberg 1979.

Bergenholtz, Henning/Tarp, Sven (red.) (1994): Manual i fagleksikografi. Udarbejdelse af fagordbøger - problemer og løsningsforslag. Viborg: Systime 1994.

Bhatia, Vijay K. (1995): “Genre Analysis”, i: LSP Nyhedsbrev nr. 11/1995, 1-12.

DEE = Andersen, Birger/Balsgart, Karin/Pilegaard, Morten/Tarp, Sven (1999): Dansk-engelsk

Erhvervsordbog. Århus: Systimes erhvervsordbøger 1999.

De Groth, G.R. (1988): “Problems of legal translation from the point of view of the comparative lawyer”, i: P. Nekeman (red.): XIth World Congress of IFT Proceedings. Translation, our future. Maastricht: Euroterm 1988, 407-421.

DEØ = Svensson, Annemette Lyng (1996): Dansk-engelsk Økonomisk ordbog. København: Samfundslitteratur 1996.

Gravells, Nigel P. (red.) (1993): Sweet & Maxwell’s Property Statutes. London: Sweet & Maxwell 1993.

Hjort-Pedersen, Mette (1992): Testamenter, oversættelse og vellykkethed. Pragmatiske og kommunikative faktorer. København: Handelshøjskolen i København 1992.

Jakobsen, Arnt Lykke (1994): “Translation - A Productive Skill”, i: H. Bergenholtz/A. Lykke Jakobsen/B. Maegaard/H. Mørk/P. Syum-Nielsen (red.): Translating LSP Texts. OFT Symposium Copenhagen Business School 11-12 April 1994. Conference papers. København: Handelshøjskolen i København 1994, 41-70.

JUR = Frandsen, Helle Pals (1996): Juridisk ordbog dansk-engelsk. København: Gad 1996.

Nielsen, Sandro (1990): “Contrastive Description of Dictionaries Covering LSP Communication”, i: Fachsprache 3-4/1990, 129-136.

Nielsen, Sandro (1994): The Bilingual LSP Dictionary. Principles and Practice for Legal Language. Tübingen: Gunter Narr Verlag 1994.

Nielsen, Sandro (1999): Mediostructures in Bilingual LSP Dictionaries, i: Lexicographica. International Annual for Lexicography 15/1999, 90-113.

Nielsen, Sandro (2000): Translation Strategies for Culture-Specific Textual Conventions in Bilingual Dictionaries, i: Lexicographica. International Annual for Lexicography 16/2000, 152-168.

Nielsen, Sandro/Sørensen, Rita (1998): Juridiske oversættelsesorebøger, i: LexicoNordica 5/1998, 129-148.

Nord, Christiane (1991): Text Analysis in Translation. Theory, Methodology, and Didactic Application of a Model for Translated-Oreinted Text Analysis. Amsterdam/Atlanta: Rodopi 1991.