Supplerende tekster engelsk juridisk sprog

CLM engelsk Translatør- og tolkeprofilen

Sandro Nielsen Engelsk Undervisningsgruppe sn@asb.dk

"For, at man kan forstå et begrebs indhold til bunds, er det nødvendigt at identificere og overveje, hvilke mulige, praktiske konsekvenser, man kan forestille sig begrebet har. Først når man har identificeret og overvejet alle begrebets mulige, praktiske konsekvenser, har man forstået begrebets indhold til bunds. Et begrebs betydning er summen af dets mulige, praktiske konsekvenser." (S. Nielsen frit efter den amerikanske filosof Charles Sanders Peirce)

Forståelse af faglige begreber

Det er nu ikke altid nødvendigt at få et overblik over alle mulige, praktiske konsekvenser, et begreb kan have, hver gang man møder et nyt begreb, eller en ny term. Men det er vigtigt at forstå, at du bliver nødt til selv at være i den søgende rolle, når du skal forsøge at forstå nye begreber inden for den juridiske faglige verden (og andre faglige verdener). Du skal ikke regne med, at der kommer nogen og serverer løsningen på et sølvfad, bare du venter længe nok. "Søg og du skal finde", er en udmærket indstilling til studiet.

Når du skal tilegne dig et fagligt stof, kan det være svært at få et overblik over de mange forskellige nye begreber, du møder. For at skaffe dig et overblik over et fagligt begreb, kan du starte med at se på (dvs. gøre dig tanker om/overveje) følgende tre ting:

· definition - hvad er det?

· funktion - hvad kan/gør det?//hvad er det godt for//hvilken virkning har det?

· relation - hvordan forholder det sig til andre begreber?

Disse punkter kan du så besvare mere eller mindre detaljeret, alt afhængigt af, hvad du har brug for i den konkrete situation. Hvis du prøver at beskrive et begreb efter dette mønster, vil du sikkert opdage, at de tre punkter til en vis grad kan overlappe hinanden. 

Svarene på disse tre spørgsmål hjælper også til at sætte et begreb ind i en større sammenhæng, idet du kan få et indtryk af, hvilke begreber, der er over- og underbegreber, og hvilke, der er sideordnede begreber. Samtidig får du et indtryk af, hvilke begreber, der hænger naturligt (eller fagligt) sammen.

Det vigtigste er dog, at du undersøger begrebets funktion, for det er her du skal overveje de mulige, praktiske konsekvenser eller virkninger begrebet har. Når du har gjort det, vil du være i stand til lettere at sammenligne det pågældende begreb med andre lignende begreber, men med helt eller delvis andre funktioner (praktiske konsekvenser, virkninger). Altså: Hvis du kan finde gode svar på spørgsmålet, hvilken funktion begreberne har, kan du samtidig se, hvilke karakteristika, der adskiller begreberne fra hinanden.

Alt dette hjælper til, at du kan danne dig et generelt overblik over (en del af) et bestemt emne, og når du har det generelle overblik, bliver det lettere at fylde detaljerne på, for du ved eller kan letter overskue, hvor de hører hjemme.

Fagsproglige tekstgenrer

I forbindelse med oversættelse (og analyse af) juridiske tekster, har vi bl.a. set på en tredeling, der består af:                 

                        situation

funktion                                   sproglige midler

Denne trekant kan fx anvendes i forbindelse med forståelse af fagtekster og deres sproglige indhold, målsprogsorienteret oversættelse, og generelt, når du skal sammenligne danske og engelske juridiske tekster fra samme genre. Du kan finde en nærmere forklaring på disse handlingsmønstre i følgende bog: Jan Engberg: Introduktion til fagsprogslingvistikken, s. 53-56.

At arbejde med juridiske oversættelser

Da juraen er en kulturbunden disciplin, er oversættelse af juridiske tekster et klassisk eksempel på interkulturel kommunikation i den vanskelige kategori. Oversætteren er nødt til at have et vist kendskab til det juridiske system og juridisk sprog i begge de kulturer, der kommunikeres imellem, for at kunne præstere en acceptabel juridisk oversættelse.

Når du arbejder med juridiske oversættelser mellem dansk og engelsk, er der nogle punkter, du kan tage udgangspunkt i. Selve oversættelsesprocessen skal du selvfølgelig arbejde med efter de relevante teoretiske og praktiske principper, du har tilegnet dig i studietiden.

Udgangsteksten bør analyseres, for at du kan danne dig et indtryk af, hvad den indeholder af elementer, som kan være relevante i forbindelse med forståelse og oversættelse af teksten (uanset om du skal oversætte en engelsk eller en dansk tekst). Her er det en god idé at tage udgangspunkt i de forskellige tilgange til juridisk fagsprog, som er beskrevet i Jan Engberg: Introduktion til fagsprogslingvistikken, s. 33-42:

1. Den leksikalsk orienterede tilgang, der undersøger, hvilke fagord teksten indeholder. Det er nemlig vigtigt, at du identificerer de juridiske fagord, da din oversættelse afhænger af, om du har forstået ordenes betydning, og er i stand til at gengive disse betydninger på målsproget. Husk også på, at ord, du kender fra dagligdagen, kan have en nøjagtig defineret juridisk betydning, som er forskellig fra den dagligdags betydning - noget man kun kan vide, hvis man har den nødvendige fagviden.

2. Den stilistisk orienterede tilgang, der undersøger hvilke hyppige stilistiske konstruktioner, teksten indeholder. Der er her tale om en beskrivelse af udgangstekstens stil, og her er det vigtigt, at du identificerer stilistiske træk, der ikke kan overtages direkte i målsprogsteksten, og hvilke potentielle stilistiske strukturer, du har mulighed for at vælge imellem på målsproget.

3. Den pragmatisk orienterede tilgang, der undersøger funktionen af de stilistiske konstruktioner, der er anvendt i udgangsteksten. Der er her tale om en forklaring af, hvorfor teksten indeholder de stilistiske konstruktioner, du har identificeret - altså hvilke sproglige midler, der er anvendt for at udføre de pågældende funktioner. Det kunne fx være en særlig stilistisk struktur, der undertiden anvendes i indledende betingelsesbisætninger på dansk (inversion).

4. Den vidensorienterede tilgang, der undersøger kombinationen af stil, funktion og den juridiske fagviden, der er nødvendig for at forstå teksten; hvor stor grad af faglighed har teksten. Her skal du overveje, hvordan dette skal afspejles i din målsprogstekst.

I forbindelse med den sidste afpudsning af oversættelsen, er der nogle punkter, du kan bruge som en slags kriterier for evaluering af din målsprogstekst.

1. Er din oversættelse overvejende kildesprogsorienteret eller målsprogsorienteret? I de fleste tilfælde, vil den juridiske tekst være overvejende kildesprogsorienteret (med vægt på det semantiske indhold), men samtidig indeholde passager, der er målsprogsorienterede, fx tekstkonventioner i love (med vægt på den kommunikative funktion). Her er det vigtigt at se på, om du har kildesprogs- og målsprogsorienteret, fordi det er den bedste løsning for oversættelse af det pågældende tekststykke i den konkrete situation.

2. Er oversættelsen konsekvent gennemført? Det er vigtigt, at idéerne og begreberne i udgangsteksten er behandlet konsekvent i din oversættelse, for ellers hænger målsprogsteksten ikke ordentlig sammen, og det samlede budskab kommunikeres ikke videre til modtageren af oversættelsen. Er en idé eller et begreb udtrykt på en bestemt måde, skal du normalt anvende den samme udtryksmåde hver gang idéen eller begrebet forekommer i teksten. Du skal også tænke på, at brug af synonyme termer i din oversættelse, kan forvirre læseren af din tekst snarere end hjælpe ham/hende.

3. Hvordan er den juridiske fagterminologi behandlet? Dette er til en vis grad en direkte fortsættelse af det foregående punkt, for en konsekvent anvendt terminologi, er en forudsætning for, at modtageren af oversættelsen kan forstå de juridiske begreber. Et andet vigtigt punkt i forbindelse med den juridiske terminologi er, at du ikke blander terminologier fra forskellige juridiske (under-)genrer sammen. På dansk anvender man fx termen paragraf (og tegnet §) i både love og kontrakter, mens man på engelsk kun anvender termen section i love. Hvis du oversætter en dansk kontrakt, og har valgt en engelsk målsprogsorientering af tekstkonventioner, skal du kalde paragrafferne for clauses og bilagene schedules. Har du derimod valgt at benytte dig af terminologien fra internationale kontrakter, kaldes paragrafferne for articles og bilagene for appendix eller annex.

4. Er den syntaktiske struktur korrekt? Nogle syntaktiske strukturer på dansk kan ikke overføres direkte til engelsk og omvendt. Fx skal danske participialkonstruktioner laves om i den engelske målsprogstekst, for ellers er der en syntaksfejl i din oversættelse. Det er i forbindelse med forskelle i syntaktiske strukturer på dansk og engelsk, at du skal være opmærksom på, at der på det syntaktiske niveau, ikke er interferens fra udgangsteksten i din oversættelse. Din oversættelse, uanset om den er på dansk eller engelsk, skal indeholde idiomatisk juridisk fagsprog, herunder korrekt syntaks på målsproget - og dette gælder uanset, om den enkelte passage er særlig "juridisk" eller bare almensproglig.

5. Er der den rigtige "markering" af tekstens bestemmelser? Dette dækker over det faktum, at der er forskellige måder at "markere" sproghandlinger på i dansk og engelsk juridisk sprog. Fx er der typisk forskel på, hvordan man på engelsk og dansk sprogligt formulerer en bestemmelse, der indeholder en rettighed/forpligtelse/forbud osv. Som du ved fra fx Faber et al., Introduktion til dansk juridisk sprogbrug, anvender man på dansk ofte en præsens form evt. med adjektiv, når man i kontrakter skal udtrykke parternes rettigheder og forpligtelser: "sælgeren sælger herved til køberen" og "køber er pligtig til at vedligeholde". På engelsk anvender man i disse situationer et modalverbum eller et andet udtryk: "the Manufacturer shall sell to the Distributor" og "the Distributor is entitled to contact". I disse tilfælde, er det vigtigt, at din oversættelse indeholder de korrekte sproglige midler til at udtrykke rettighed, forpligtelse, forbud osv., således at modtageren ikke er tvivl om bestemmelsens karakter og indhold.

For at udvide dit teoretiske grundlag for juridisk oversættelse, kan du med fordel (forhåbentlig) læse følgende tre artikler:

"Chapter 11: The Translation of Legal Documents" i følgende bog: Anna Trosborg, Rhetorical Strategies in Legal Discourse. Discourse Analysis of Statutes and Contracts. Tübingen: Gunter Narr Verlag 1997, s. 145-161. Kirsten Wølch Rasmussen/Jan Engberg: "Genre Analysis of Legal Discourse". Hermes 22-1999, s. 113-132. Peter Sandrini: "Legal Terminologi. Some Aspects of a New Methodology". Hermes 22-1999, s. 101-111.

Hvis du vælger at læse en eller flere af disse tekster, har jeg et tilbud til dig. Når du har læst en af teksterne, kan du udarbejde en kort beskrivelse (max. 2 normalsider), hvor du anfører, hvilke ting du mener, du bedst kan bruge og/eller ikke kan bruge fra artiklen i forbindelse med udarbejdelse af juridiske oversættelser. Denne beskrivelse sender du til mig pr. e-mail, og du vil så få mulighed for en mundtlig diskussion med eller tilbagemelding fra mig på det du har læst og skrevet. Men du skal selv tage initiativet. Desuden kan du selv bestemme, hvornår i semesteret, du vil arbejde med teksterne.

Disse tre tekster kan du også bruge som inspiration til valgfri prøve V3/V4 og specialet.

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål til indholdet på denne side, er du velkommen til at kontakte mig.

home efterårssemesteret forårssemesteret